Kan du sælge t-shirts til virksomheder?
Vil du en dag gerne arbejde på et aktivt kontor, hvor du arbejder med salg af varer til danske eller udenlandske virksomheder? Så får du chancen for at lære om mange af de ting, som man arbejder med, når man bliver uddannet til at arbejde i en handelsvirksomhed. Du og din gruppe får til opgave at designe en fed t-shirt. Men inden du går i gang, er der meget, du skal overveje. Hvad skal en t-shirt koste? Hvilke virksomheder skal købe og sælge din t-shirt? Hvordan præsenterer du bedst din t-shirt på en webside? Alt det og meget mere lærer du i projektet – “Salg af t-shirt gennem handelsvirksomhed.”
Lær lidt om hvad Real Deal er for en butik
På Campus Vejle har vi vores egen butik, hvor elever kan lære om alle de opgaver, der hører med til at drive en virksomhed. Du kan lære mere om butikken her.
Introduktion til
salg af t-shirts
I er nu ansatte i virksomheden Real Deal, hvor I arbejder med at sælge arbejdstøj til kontorarbejdspladser. I skal designe en t-shirt, der støtter et af FN’s Verdensmål, som I mener, at mange virksomheder kunne have lyst til at støtte og dermed købe. Når man er sælger i en handelsvirksomheder sælger man mange t-shirts ad gangen til fx butikker. Prisen pr. t-shirt er derfor billigere end i butikker, hvor man jo oftest sælger én eller få t-shirt til en kunde.
Hvad lærer I?
I kommer i dette forløb til at lære om, hvad handelsbranchen går ud på, og I skal undersøge og vurdere butikker, som I kan sælge til og lære at programmere en webside og præsentere jer selv og jeres t-shirt på websiden.
I skal arbejde sammen i grupper på 3-4 om 5 opgaver. Undervejs vil I lære nye begreber, som bliver brugt inden for handelsbranchen.
Målet er, at I skal…
- Udvikle et fagsprog inden for handel.
- Lære at undersøge og vurdere om butikker, som I kan sælge til.
- Lære at programmere en webside og præsentere jeres t-shirt.
FAQ
I skal forestille jer, at I er ansat i Real Deal, hvor i arbejder inden for handel. I skal lære at sælge til andre handelsvirksomheder.
I skal undervejs designe en t-shirt, som I kan sælge videre til andre virksomheder.
I vil under jeres brobygningsforløb møde flere forskellige undervisere, som løbende vil vurdere jeres arbejde. I skal dog afslutte med at præsentere jeres opgaver foran holdet og underviseren i jeres sidste modul.
Jeres opgaver
Opgave 1:
Lær om handelsvirksomheder
Opgave 2:
En t-shirt med et formål
Opgave 3:
Hvor kan jeg sælge min t-shirt?
Opgave 4:
Design en t-shirt
Opgave 5:
Udarbejd en webside
Opgave 6:
Opgaver til benspænd
Følg med på Facebook
Vi håber, at du har haft 2 spændende dage med fag og undervisning, som er anderledes end dem du kender fra folkeskolen. Er du blevet nysgerrige og ønsker at vide mere om EUX Business på Campus Vejle, og de muligheder som uddannelsen giver dig, kan du følge med på Facebook siden, hvor der løbende kommer nyt.
Har du lyst til at vide endnu mere om uddannelsen, eller har du nogle konkrete spørgsmål, så kan du kontakte studievejledningen på EUD- og EUX-uddannelserne.
Hvordan er det at være EUX elev på Campus Vejle?
Mød Emma, Natascha, Signe og Nikolaj som fortæller om, hvordan det er at være elev på EUX Business på Campus Vejle.
De giver dig svar på, hvordan er underviserne på Campus Vejle? Hvordan er lokalerne? og får man hjælp til at søge en elevplads?
Evaluering
Vi vil rigtigt gerne høre om din oplevelse af brobygningsforløbet, så vi kan gøre det endnu bedre, derfor skal du besvare ”Spørgeskema til evaluering”. Mange tak for din hjælp.